Public Broadcasting in Denmark, article in Danish by Mogens Blicher Bjerregård

A Public Service Council - a Shortcut to a Radio Council

Article by Mogens Blicher Bjerregård, chair of Dansk Journalistforbund Af Mogens Blicher Bjerregård
Formand for Dansk Journalistforbund Kulturministeriets nyligt oprettede public service råd blev til under det seneste licensforlig og har blandt andet det formål at sikre en bred offentlig debat om vores public service radio- og tv-stationer, Danmarks Radio og TV2. Naturligvis skal offentligt ejede medier DR og TV 2 være parate til at være en del af en offentlig diskussion. Men med såvel public service rådets som radio- og tv nævnets seneste udmeldinger har de to organer tilsammen for alvor taget skridt tilbage i tiden mod dengang, Danmarks Radio havde et politisk udpeget radioråd til at kontrollere den monopolinstitution, den store public service radio- og tvstation var. Såvel rådet som nævnet har inden for de seneste måneder udvist stor kreativitet i retning af kontrol og forsøg på at få indflydelse på programplanlægningen frem for at være de organer, de formelt er indrettet til. Nævnet krævede således for en måned siden morgenandagten flyttet fra P2Musik&Kultur til en anden kanal. Ikke noget stort indgreb har nogle hævdet, men principielt er grænsen overskredet. Der stod ikke morgenandagt på ansøgningen om at få kanalen. Det efterlader to væsentlige problemer: 1) Dels at kravspecifikationerne i forbindelse med udbuddet af radiokanalen har været alt for detaljerede til, at nogen som helst medievirksomhed reelt ville kunne bevare den redaktionelle frihed, 2) og dels må man stille spørgsmålet, hvem bestemmer, hvad der er kultur og klassisk musik, for begge dele vil man da sagtens kunne opfatte om værende indholdt også i de kirkelige udsendelser, eller har nævnet her en særlig dømmekraft? Jeg har tidligere advaret mod, at Public Service rådet begyndte at blande sig i programpolitikken samt haft et håb om, at rådet var i stand til at finde balancen. Men den seneste udførligt oplistning af krav til DR og TV 2 viser, at public service rådet vil langt mere end at skabe offentlig debat om public service radio og tv. Rådet vil lægge stramme rammer om stationernes programpolitik. Hvor gode intentionerne end kan være, så er det et afgørende indgreb i den redaktionelle frihed, og bliver det først legalt, kan der komme flere indgreb. Det er nemlig et indgreb, selv om der omhyggeligt gøres opmærksom på, at det ikke er et indgreb. I brevet fra Public Service Rådet til DR og TV 2 bliver lovens bemærkninger understreget, for eksempel, at det er vigtigt, at Rådets arbejde ikke kan opfattes som et indgreb i mediernes selvstændighed og uafhængighed. Alligevel bliver DR og TV 2 bedt om meget præcise opgørelser over eksempelvis programkategoriseringens systematik og praksis. Her efterspørges for eksempel lister over de programtitler, som indgår i hver kategori, som stationerne måtte stille op. Og så hedder det: Listerne er velegnede til at stimulere debat om, med hvilke programmer stationerne selv mener at indløse forpligtelserne, og til at efterprøve gyldigheden i program kodningen. – og sådan fortsætter de detaljerede ønsker hen over 15 forskellige kapitler. Hvorvidt der juridisk er tale om indgreb i pressefriheden skal jeg undlade at kommentere, men derimod forholde mig til realia. Og reelt er så vidtrækkende detaljerede krav i sig selv et indgreb, fordi såvel TV 2 som DR vil være særlig opmærksomme på den centrale placering såvel public service rådet som radio- tv nævnet har, og dermed deres arbejdes indflydelse på kommende medieforlig. De to organers behov for at komme ind i hjertet af de redaktionelle beslutningsprocesser er skræmmende, ikke mindst fordi, der er tale om officielle nævn og råd ministerielt udnævnt. Det vil medføre en indskrænkning af pressefriheden og vil dermed samtidig være en indskrænkning af ytringsfriheden. Begge stationer afleverer faktisk public service regnskaber, som udmærket danner udgangspunkt for diskussioner, høringer etc. I stedet for nu at tage tid fra programproduktionen til nye indviklede opgørelser, burde public service rådet i stedet anvende de kendte public service regnskaber til at indlede de debatter, som kulturministeren med rådet har lagt op til. – Der er rigeligt stof. Med i billedet hører også, at enkelte bestyrelsesmedlemmer i Danmarks Radios bestyrelse tilsyneladende har et ønske om at føre de programpolitiske diskussioner ind i det professionelle bestyrelsesarbejde, nemlig den del, der blev afskaffet sammen med de politisk valgte programråd. Frem for at øge tendensen til, at bestyrelser, nævn og råd søger redaktionel indflydelse, burde public service rådet i højere grad følge budskabet at holde sig væk fra mediernes selvstændighed og uafhængighed og i stedet sætte de debatter i gang, som de er blevet bedt om. Et debatforum på nettet er oplagt, hvor mange af de henvendelser, der i dag går direkte til stationerne sagtens kunne formidles ud i et mere åbent debatforum, en folkedebat, som både DR og TV 2 kan have gavn af. Lad os da også blot få nogle høringer om public service, gerne med oplæg fra institutionerne selv og fra kulturpolitiske ordførere m.fl. Det er diskussioner, som i dag holdes internt i amtsprogram-rådene, som sagtens kunne bredes ud. Se på denne måde vil den enkelte seer og lytter kunne bruge sin ytringsfrihed til kommentere, kritisere, rose og komme med forslag. Det er så op til DR og TV 2 selv at fastlægge deres programpolitik præcis som det er i dag. Og præcis som i dag bliver det under indgåelse af medie- og/eller licensforligene at viljen til at sikre vores public service stationer skal vise sig. Det er trods alt også DR og TV 2, der har og skal have dialogen med lyttere og seere – en dialog som med de nye digitale interaktive muligheder i fremtiden bliver langt mere vidtrækkende end i dag, og som på en langt mere konstruktiv måde kan være med til at udvikle vores public service kanaler, end ministerielt nedsatte råd, nævn og bestyrelser kan.